Om dyrkning i højbed – trappebedet 2015

Trappebedet er et højbed i to trin som jeg anlagde sidste år fordi vi held i uheld fik en storm som gjorde, at taget blæste af boligforeningens shelter. Boligforeningen valgte at skifte hele taget og jeg bjærgede de fedeste brædder som nu er blevet brugt til diverse bede og krukker.

Højbed i to etager

3 hold afgrøder

Planen for trappebedet bliver, at der skal dyrkes 3 hold afgrøder. Som primær afgrøde skal der dyrkes kål af forskellig slags, da bedet er nyanlagt og smæk fyldt med næringsstoffer og kål eftersigende skulle være vildt krævende planter og derfor være dem man vælger som de første i sædskiftet. Det fine ved kål er også, at mange af dem faktisk kan stå hele vinteren og dermed forlænge sæsonen for hjemmedyrkede grøntsager, hvilket er ret fedt.

Kål for de ikke særligt kålelskende

Indrømmet kål er ikke det jeg kaster mig allerførst over i supermarkedet, men det er alligevel lykkedes mig at finde på hvad vi skal dyrke. Vi er svært glade for broccoli, som jeg faktisk ikke lige i første omgang havde tænkt var en kål, men det bliver vi selvfølgelig nødt til at kaste os ud i. Jeg har dog læst mig til, at det ikke kræver ret mange planter at holde en almindelig familie kørende med broccoli. Man kunne selvfølgelig vælge at blanchere og komme i fryseren og dyrke amok, men jeg synes altså de der broccoli fra frost er nogle slatne nogle, så vil jeg hellere købe mig til broccoli, når jeg ikke selv kan dyrke det.

Frø rosenkål, pakchoy
Hvor er broccolien? Ja den havde jeg så åbenbart glemt at bestille, så må jeg jo “desværre” afsted og haveshoppe igen….

 

Derfor har vi besluttet at dyrke rosenkål som den anden kål, selvom jeg er ret traumatiseret efter som barn at have fået kogte rosenkål. Men på lærerstudiet lavede jeg engang en wokret med rosenkål som jeg faktisk synes var rigtigt fin, så det skal have en chance til

Den sidste type kål jeg vil forsøge, kender jeg faktisk overhovedet ikke, men synes det kan supplere de andre godt og har en ret lang høstperiode og være gode til lynstegning, som er en yndlingsret her hjemme. Pak choy hedder den og skal først sås i august.

Spinat, radiser og ærter som forafgrøder

Ind imellem alle disse kål er planen altså, at der skal dyrkes en del andre ting. Inden kålene skal plantes i bedene kan jeg nå at dyrke en omgang forafgrøder i form af spinat og radiser (som i øvrigt også er en del af kålfamilien) også vil jeg også se om jeg kan nå en omgang ærter. Da jeg ikke er sikker på, at jeg kan nå ærterne, har jeg valgt at satse på slikærter, da de ikke skal nå at udvikle frø (altså ærter), men spises som bælg.

Frø, radiser, spinat, ærter, skulper

Rødkløver, Valsk bønne, buskbønne og appelsintagetes som mellemafgrøde

Samtidigt med kålen vil jeg dyrke nogle kvælstoffikserende planter, fordi de vil samle næring til kålen. Disse planter vil dække jorden fuldstændigt, hvilket er godt, fordi det giver levested for alle de dyr som lever af alle de kryb som jeg gerne vil være fri for i kålen og som angriber kålen nedefra. Når planterne har gjort deres arbejde bliver de til god jorddækningsmateriale som kommer til at ligge og kompostere over tid og dermed give ny næring til bedet. De kvælstoffikserende planter er: Valsk bønne, buskbønne og rødkløver. Det der er så fint ved de her planter er, at de også er afgrøder. De valske bønner og buskbønnerne har mange anvendelsesmuligheder, mens rødkløverens blomster er rigtigt fine som dekoration i salater og på desserter, og kan tørres til te.

Som en sidste plante vil der blive plads til lidt appelsintagetes. De skulle ud over at smage dejligt i salater, dressinger mm, være gode til at forvirre de uønskede insekter fordi de overdøver duften fra de andre planter, så de bliver svære at finde. Planen for hvordan det hele skal dyrkes og nås er som følger:

Mellemafgrøde, Valskbønne, Buskbønne, rødkløver, appelsintagetes

Dyrkningskalender for trappebedet

Marts

I øverste trin bredsås med spinat og radisser, først ⅓ af bedet i uge 2, den næste tredjedel i uge 3 og den sidste tredjedel i uge 4. De tegning Det gør jeg for ikke alle planterne skal være klar på samme tid også vil jeg kunne plukke de, der gror der hvor rosenkålen senere skal plantes ud, først. Desuden sås en række valskebønner længst inde.

I nederste trin sås en række med radise længst inde og to rækker spinat yderst. Begge bede dækkes over med glas. Planen med radiserne i dette bed er at jeg vil lade 4 – 5 af dem stå og gå i stok og dermed sætte frugt. Frugterne hedder Skulper og skulle være en delikatesse imens de stadig er grønne og umodne, til f.eks. wog, supper eller salater.

Når spinaten og radiserne er spiret op og vokset lidt til, sådan at de første spæde spinatblade kan plukkes, udtyndes der sådan at hver plante sidder i midten af en cirkel på 6 cm i diameter.

April

I den anden uge i april sås der ærter mellem radiserne og spinaten. 2 rækker.

Det er tid til forkultivering af rosenkål og appelsintagetes. Disse sås og stilles i spirebakker i vinduet indenfor. Til vores bede sår jeg til at vi skal ende med at have 3 rosenkål og derfor sår jeg 6 og vi skal have 4 appelsintagetes og derfor sår jeg 8 af dem.

Maj

I maj skulle de første radiser være klar til høst.

Broccoli skal sås. Det gør jeg over 3 omgange, med 10 dages mellemrum, for ikke alle hovederne skal være klar på en gang. Jeg sår 10 frø af gangen, hvor af jeg, når planterne skal plantes ud, udvælger de 5 som jeg synes ser bedst ud og planter dem over i bedet. Der kommer altså til at være 15 broccoliplanter i alt, hvilket jeg faktisk synes lyder af lidt meget, bedets størrelse taget i betragtning. Når broccoliplanterne har dannet det første hoved og det bliver plukket, tynder jeg ud i planterne, sådan, at der kun er 5 planter tilbage til sidst. Disse planter skulle så gerne danne sideskud og dermed forsynes os med broccoli til der begynder at være frost i luften.

Buskbønner forkultiveres i vinduet. Jeg satser på at have 7 buskbønner i alt, så jeg sår 14 og udvælger de 7 bedste, når der skal plantes ud.

Efterhånden som ærterne i det nederste trin gror til høstes radiserne, med undtagelse af de 6 stykker som skal blive tilbage og gå i stok. Spinaten høstes og graves op.

Sidst i maj skal rosenkålen og appelsintagetes plantes ud i bedet, hvilket betyder, at der skal fjernes nogle radiser og spinatplanter, for at give plads.

Juni

Det øverste trin. Pluk løbende af spinat og radiser sådan at de forsvinder i takt med, at rosenkålen gror til. Jeg bredsår rødkløver mellem spinaten og radiserne. Når rødkløveren spirer plukkes resten af spinaten og radiserne. Buskbønnerne plantes ud på deres vokseplads forskudt foran rosenkålen. Måske det kræver at nogle af rødkløverne og de sidste radiser/spinat høstes og fjernes.

Det nederste trin. Ærterne skulle være klar til at plukke nu, her i begyndelsen af juni, hvilket er godt fordi det er nu at de første 5 broccoli skal plantes ud. Om en god uges tid skulle de næste broccoli plantes ud og igen en uge derefter de sidste. Ærteplanterne tages høstes og tages op i takt med at broccolien plantes ud. Ærteplanterne klippes i mindre stykker og lægges på jorden som jorddække. Tilbage skulle der nu stå 6 radiser til at gå i stok, 15 broccoliplanter og 4 appelsintagetes.

Juli

I juli sker der ikke så meget. Planterne skal gro til og der skal gødes.

Blomsterne af appelsintagetes og rødkløver kan høstes til mad eller til te, i hvilket tilfælde de skal hænges til tørre.

I varme somre skulle radiser gå hurtigt i stok, så måske der allerede er blomster på dem nu og frugt…

Dertil skal der efter d. 20 sås Pak Choy. De steder hvor jeg har læst står der, at den kan sås direkte på voksestedet, men da der endnu ikke er plads der, fordi der er broccoli, så forkultivere jeg dem i stedet. Jeg skal i alt bruge 6 planter og da der altid er lidt spild sår jeg 12, og udvælger de gode, når jeg skal plante dem ud. Jeg sår 4 af gangen, med 10 dages mellemrum, hvilket skulle gøre, at de når at go til, til det tidspunkt hvor de første broccoli bliver høstet og Pak Choy’en skal overtage pladsen.

August

De første broccolihoveder skulle nu være klar til høst. Af den første broccoliplante høstes broccolihovedet og den tages op af jorden. Den næste høstes broccolihovedet af, men planten får lov at stå. De næste to tages også op og den femde får lov at stå. Så kommes der lidt kompost på jorden hvor planterne er taget op og den blandet lidt sammen med den øverste jord. Herefter sættes 2 Pak Choy, en på hver tom plads. De broccoliplanter som blev taget op, hakkes i mindre stykker og ligges tilbage på jorden som jordækkemateriale.

Hvis planen holder, skal denne proces gentages to gange til med ca. 10 dages mellemrum.

Der gødes igen et par gange.

September

Høsten fortsætter af alle de ting der nu er klar og parate.

De nederste blade på rosenkålen kan plukkes af her i løbet af efteråret. Det skulle fremme dannelsen af rosenkål.

Oktober

Appelsintagetes skulle nu være ved at afblomstre. Den tages op og lægges på komposten.

Pak Choy skulle være høstklar nu. Man kan enten vælge at plukke den hele og grave den op, eller bare skære de yderste stængler af, så skulle den blive ved med at lave nye stængler fra midten.

Kulden burde være ved at sætte så meget ind, at det er ved at være sidste udkald i forhold til broccoli. I så fald graves planterne efter endt høst op, skæres i småstykker og lægges tilbage på bedet som jorddækkemateriale. Det samme gælder for de valske bønner, buskbønnerne og radiserne.

November – februar

Når rosenkålen har fået noget frost er den klar til høst. Selvom Pak Choy kan tåle en lille smule frost bukker den under på et tidspunkt. Når nætterne for alvor begynder at blive kolde kan bedet dækkes med fiberdug eller noget andet om natten for at holde lidt på temperaturen.

Rødkløveren skal bare have lov til at blive til foråret, hvor den så klippes ned og blandes i jorden som gødning.

Insektnet over bedet

Sidste år lærte jeg, at der kan komme usandsynligt mange kålorm i en kål. Faktisk var der mere tale om en ormegård end en kålgård, hvis du spørger mig. Men – i år skal de få kamp til stregen skal de, de kryp, hvilket betyder, at jeg senest i forbindelse med udplantningen af mine kål får konstrueret et insektnet som passer til bedet.

Det jeg har tænkt mig at bruge til formålet er et par myggenet som vi har liggede, men aldrig har fået brugt, samt resterne af de pilestokke som jeg var ude og selvplukke sidste år.

Næste bed i serien – Sydvæggen

Næste indlæg i haveloggen kommer til at omhandle det som vi dyrker på vores sydvendte væg, som er vores andet grøntsagsbed. Alle indlæg bliver delt på tidtilomtankes facebookside. Like siden og du får direkte besked, når næste indlæg er klar.

0 kommentarer til Om dyrkning i højbed – trappebedet 2015

Kommenter