Bæredygtighed – hvad betyder det egentlig?

Bæredygtighed – hvad betyder det egentlig?

Hvad er bæredygtighed? Hvad vil det sige at leve bæredygtigt?

Bæredygtighed – et omfattende begreb

Bæredygtighed er et meget stort begreb som favner enormt mange facetter. Der er enormt mange knapper at skrue på og stier at gå af, på vejen mod en mere bæredygtig levevis.

Du og jeg kan gøre rigtigt meget i den lille og den store skala. Det vigtige er, at finde måder at være i den her verden på som både fungerer på den korte bane, men i særdeleshed på den lange bane og så i øvrigt have tålmodighed og acceptere at vejen til målet er en proces som kræver sin tid og ikke går af en lige vej.

Bæredygtighed er at passe på naturens ressourcer

Bæredygtig handler om at værne om og have omtanke for naturens ressourcer. Med naturens ressourcer mener jeg dybest set alt hvad denne planeten indeholder. Alt der lever på den. Alle råstoffer i jorden, vandet og luften. Alle planter, os mennesker og alle de (andre) dyr som vi deler planeten med og det som vi har at give.

Bæredygtighed handler om ikke at kræve mere af den enkelte ressource end den kan bære

Bæredygtighed handler om balance og bevidst at arbejde med at skabe balance. Kun at bruge ressourcer i det tempo, hvor ressourcerne kan nå at genskabes og ikke kræve mere end man har brug for. Det gælder både fysiske, materielle ressourcer, men i høj grad også mentale, imaterielle ressourcer, som vi f.eks. kalder menneskeligt overskud.

Løgnen om uendeligheden

Jeg er, nok som de fleste andre her i landet, godt vant. Når der ikke er mere mad i køleskabet kan jeg går over i butikken og køber noget mere. Hylderne bliver aldrig tomme og jeg kan til enhver tid få mere af det som jeg har brug for. Jeg har nok sjældent sådan rigtig måtte nøjes og jeg har altid haft mad på bordet, tag over hovedet og tøj på kroppen.

Problemet med at virkeligheden er skruet sammen sådan er, at jeg så nemt får og har den oplevelse, at der bare er uendeligt at tage af. Det er naturligvis løgn! Sæsonens sidste gulerod blev jo altså taget op af jorden uanset om jeg eller landmanden trak den op.

Det er ikke sådan, at der til enhver tid bare er rigeligt og jeg ved det godt – med mit hoved, men ikke med mine erfaringer – sådan helt ind i knoglerne for alvor. Derfor kan jeg ikke mærke det og derfor er det vanskeligt at forholde sig til på den der helt autentiske måde. Det er jeg naturligvis taknemmelig for.

Jeg har lyttet til mine forældre og bedsteforældres fortællinger om 1. og 2. verdenskrig. Jeg har set, hvordan de forstod at passe på ressourcerne. Hvordan gavepapir og bånd faktisk kan bruges til mere end en gave. Silkebåndet blev strøget. Tøj blev lappet og syet om. Hvordan mad blev lavet og hvordan man sørgede for at få spist rester.

At genopdage gamle dyder er en vej at tage mod en mere bæredygtig levevis og må blive en del af den måde vi er i verden på

Vi kan ikke gældsætte os hos resten af naturen

En del af min virkelighed er også, at jeg kan se, at det er blevet helt almindeligt bare at låne og betale tilbage senere. Sådan virker naturen bare ikke. Det at kunne bruge af en ressource som faktisk ikke findes, er et meget besynderligt menneskeskabt koncept – og den eneste ressource det rent faktisk kan lade sig gøre med er en menneskeskabt ressource, nemlig penge. Det tog matematikere mange mange år at opfinde hvordan man kunne regne med værdier, der var nul (ingenting) og i særdeleshed at regne med værdier under nul – tænk en gang over hvor meningsløst det egentlig er at beskæftige sig med ting, der ikke findes!

Et bæredygtigt liv er et gældfrit liv

Jeg har ikke mødt nogen som trives rigtigt godt med at være gældsat. Alle vil helst være fri for at stifte gæld. Men det er bare virkeligt svært ikke på et eller andet tidspunkt at stifte gæld. Jeg er, som alle andre, født ind i en gældsituation. Jeg kan ikke bo her på jorden uden på en eller anden måde at skulle betale nogen for det og det gælder for langt de fleste af alle andre også, selvom der er ganske få kulture i jungler, på prærier og savanner, der kan sige noget andet.

Bæredygtighed er forståelse – et mindset – en indstilling

Bæredygtighed handler om taknemmelighed og om at give noget tilbage. Bæredygtighed handler om en forståelse af, at hvis jeg vil have noget til at spire og gro, så må jeg give det næring og tage mig tiden til at finde ud af hvilken næring, der er den rigtige. Hvis jeg vil vækste og have resten af naturen til at vækste, må jeg fokusere på at nære, ikke forbruge!

Jeg kender ikke til en eneste plante som ikke ville sætte en frugt, hvis den var velnæret. Men jeg ved, at hvis jeg hele tiden skære planten tilbage, glemmer at vande den, spiser blomsterne og ikke sørger for at den får næring, så sætter den sørme aldrig frugt. Min erfaring er, at præcis det samme gælder for mennesker. Omsorg og omtanke er hvad kræves i alle sammenhænge for at skabe udvikling.

Bæredygtighed handler om at lytte. Lytte til vores egen indre stemme og jordens puls. Om at forstå, at jeg er medskaber af jordens puls. Vi taler ofte om naturen og os – som om de to, er hver sin ting. Jeg ER naturen på lige fod med alt muligt andet. Jeg forstår det nu med hovedet og kan mærke det med hjertet. Den dag hvor du finder dig selv smile til kamillen i haven, så vil du vide hvad jeg snakker om.

Et element på vejen mod en mere bæredygtig livsstil må nødvendigvis være genetablering af samhørigheden, forståelsen og accepten af afhængigheden med resten af naturen og respekten for de forbrugsgoder som vi fremstiller fra den.

Bæredygtighed handler om at finde tilbage og finde ro. Ro til at være. Jeg oplever, at når jeg har roen til at være, så kan jeg også være der for nogen eller noget.

Bæredygtighed handler om at se værdi

Bæredygtighed er at forstå og vise at alt og alle har værdi. Rette fokus på det som har værdi. Der er altid noget af værdi. Faktisk kan jeg ikke, når jeg tænker over det, komme på noget som helst som ikke har værdi. Alt der findes, er ressourcer.

Det er klart at nogle ting virker som om de har mere værdi end andre for mig på givne tidspunkter og i givne sammenhænge. Men i virkeligheden har alting værdi. Nogle ting, som f.eks. det, at denne planet fungerer – har værdi for os alle sammen, til alle tider. Andre ting har værdi for nogle og ikke for andre og nogle gange har noget værdi på bestemte tidspunkter i livet.

Værdi har alting hele tiden for nogen eller noget.

Jeg tænker nogle gange på hvad ville der ske, hvis virkeligheden var sådan, at der i ethvert lokalt samfund (som nok skulle have en hvis størrelse) havde et eller flere ressourcehuse? At alle i samfundet kom til ressourcehuset med det som de havde at give og de der havde brug for noget kom og hentede det. Fysiske produkter, håndværk, viden eller venskab. Ville nogen så nogensinde mangle noget? Flere initiativer tages verden over på at arbejde mod at skabe en udgave af denne form for virkelighed og jeg synes i hvert fald det er spændende om det kan lade sig gøre i stor skala. I så fald ville det pengeløse samfund være skabt på ny.

Selvværd og andreværd

Jeg tror, at hvis mange flere mennesker forstod deres egen værdi og besluttede sig for, at hvad som helst faktisk ikke er godt nok og at man faktisk ikke kan byde mig hvad som helst, så var der f.eks. mange virkelig elendige produkter som aldrig ville have set dagens lys, fordi de ganske enkelt ikke ville kunne afsættes.

Andre har præcis samme værdi som mig selv – for dem i hvert fald. Hvis jeg accepterer at alt som findes er ressourcer og dermed er værdifuldt, så følger lysten til at passe bedre på hinanden og naturen med. Det er ikke sikkert at det som den anden har at tilbyde lige nu, er noget som jeg mangler og har brug for. Det betyder bare ikke, at der ikke er en tredje der har brug for det. Måske det jeg så har brug for er det den tredje har. På en eller anden måde går det hele så nok op i en højere helhed, selvom hverken du eller jeg kender hele sammenhængen.

Igen kommer en af ulemperne ved det at have opfundet penge ind. Vores tid og dermed vores liv på denne jord, værdisættes i penge. En time af et menneskes liv er ikke det samme værd som ethvert andet menneskes time. Det er et problem som jeg ikke ved hvordan vi kan løse. Men vi bliver nødt til at løse det. Det går ikke at nogle føler sig mere eller mindre værdifulde end andre. Hvem har lyst til at være den mindre værdifulde? Hvor meget lyst til at bidrage, får man, når man føler ens bidrag mindre værdig? Alt som bringes ind i den her verden har værdi og så er den ikke så meget længere. Der kan kun følge dårlige ting i rækken af at veje ting på den måde.

At arbejde med selvværd, andreværd og afbalancering de to imellem, er for mig en uundgåelig del af at skabe en bæredygtig verden.

Selvhjulpen og selvforsynende

En ting jeg oplever ville hjælpe på selvværdet er, at være selvhjulpen. For om ikke andet, så har man da i så fald værdi for sig selv, fordi man kan forsørge sig selv. Men det element oplever jeg som nedprioriteret fuldstændigt i vores kultur.  

De håndværksmæssige fag er næsten fuldstændigt usynlige i grundskolen og forældrene har ikke selv tiden og for manges vedkommende heller ikke færdighederne til selv at lære basale håndværk videre. Hvem lærer efterhånden at stoppe sokker? Eller snitte deres egne skeer? Eller gro deres egne grøntsager? Det er ikke fordi jeg vil klandre nogen eller sige det er for dårligt, jeg vil bare konstatere, at det er her vi står og at det er uholdbart.

Der er en eller anden tryghed i at kunne basale ting selv, selv om det også er en præmis, at jeg til alle tider er afhængig af andres hjælp, fordi jeg naturligvis ikke på noget tidspunkt kan alting eller ved alt.

Selvforsyning har i øvrigt den glimrende egenskab, at det gør det helt klart hvilket arbejde og tid, der ligger i at skabelsen af ting – hvilket uundgåeligt gør, at jeg i hvert fald sætter værdien på de ting som andre skaber højere og gerne betaler for godt håndværk.

Selvforsyning og uddannelse i håndværk og færdigheder et element på vejen mod en mere bæredygtig levevis.

Opsummerende indebærer det at være på vejen mod et mere bæredygtigt liv, at jeg

  • arbejder på at genetablere min følelse af samhøringhed, afhængighed og dermed respekt for resten af naturen.
  • værner om naturen og naturens ressourcer, både de fysiske og mentale
  • prøver at finde måder hvorpå jeg kan vise, at alles tid er lige værdifuldt
  • arbejder for at leve gældfrit
  • arbejder på at styrke mit selvværd ved at sætte høje standarter for det som findes i mit liv og ved at dygtiggøre mig i selvforsyningens håndværk
  • øver mig på tålmodighed med mig selv i denne proces og erklære ikke mig selv dobbeltmoralsk eller hykler, når jeg ikke lever op til mine egne idealer, men prøver at være blid mod mig selv og prøver at finde ud af hvilken næring jeg har brug for, for at kunne fortsætte processen.
  • forbeholder mig retten til at blive klogere på min vej og i min proces.

 

Kommenter